Tid til selvforkælelse?

Book en gratis prøvetime

Lines Yoga - Yoga for alle holder til ved Kulturhuset CulturArte som ligger i Køng ved Glamsbjerg. Her finder du yogaklasser formiddag, eftermiddag og aften fra mandag til torsdag. Der tilbydes forskellige hold i løbet af ugen og du kan se mere om de forskellige hold, der tilbydes og hvornår de tilbydes under fanen holdplan. Yoga er for alle og derfor bestræber jeg mig på, at alle yogaklasserne kan tilpasses din unikke krop og behov. 

Der undervises i Hatha yoga og i et niveau hvor de fleste kan være med. I løbet af yogaklassen får du dybe, blide og effektive stræk i kroppen som øger din smidighed i muskler, led og sener, samt enkelte stillinger der udfordrer din styrke og balance. Om det er dybere stræk eller mere dynamiske flows er det min erfaring, at alle kan være med og har du behov for særlige skånehensyn, er der også en yogaklasse til dig. 


- Brug ikke kroppen til at komme ind i stillingerne men brug stillingerne til at komme ind i kroppen -


Hos Lines Yoga - Yoga for alle handler det ikke om at yoga skal se godt ud, men om at få en oplevelse af komme ind i kroppen, hvor vi mærker os selv og er nærværende, hvilket har stor betydning for kroppens evne til at slippe og forløse spændinger.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller hvis du er i tvivl om, hvilken yogaklasse der passer bedst til dig.